Grillarrangement - inspiration til lækre retter på grillen

Fredag, den 1. juni, kl. 17.00, indbyder Skrave Hjem & Kultur til grillaften i Bennetgaards have

Du er under kyndig vejledning af Leif, Jan og Karsten med til at kreere forskellige lækre grillretter - både på kul- og gasgrill. Du er med til at tilberede maden, inden den kommer på grillen, og med til at vurdere, når maden er færdig.
Du skal grille kød - stort og småt - grøntsager og dessert, så du får prøvet forskellige ting - og vi kan alle være med til at inspirere hinanden.
Vi sørger for griller, kul/briketter og gas, alle madvarer, værktøj og service.

I tilfælde af dårligt vejr spiser vi indendørs.

Er man ikke den stor grillentusiast, er der også mulighed for at hjælpe ved tilberedning af tilbehør, borddækning mm.

Det eneste, du skal medbringe, er dine egne drikkevarer og eventuelt et forklæde.

Prisen for inspiration til lækre retter på grillen og spisning bagefter er kun kr. 150, medlemmer af Hjem & Kultur betaler kr. 120, børn under 12 år kr. 50.

Tilmelding til Lola på lola.lecius(snabel-a)mail.dk eller til Marianne på tlf. 7484 7366

Betaling ved tilmelding via MobilePay til Marianne på 6154 6370 eller kontant i Lolas postkasse på Skravevej 5. Husk at skrive dit navn.

Tilmelding senest 22. maj (begrænset deltagerantal)

Med venlig hilsen
Skrave Hjem & Kultur


Ingen kommentarer: